Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/LayoutComponents/Shared/LastUpdatedDate.cshtml)

Find forsikring til din veteranbil

Pas godt på din veteranbil med en forsikring, der er skræddersyet til den. Indtast dine behov en enkelt gang, og så får du gratis og uforpligtende tilbud fra forskellige forsikringsselskaber. Bilforsikring-pris.dk guider dig til den billigste forsikring af din veteranbil her.

Sådan får du en billig veteranbilforsikring

Når du søger efter en billig veteranbilforsikring så kan du stadigvæk ikke komme uden om den lovpligtige ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen dækker ligesom ved normale biler de skader, som din bil påfører andre bilister og deres biler. Derudover er det meget normalt også at have en kaskoforsikring, som dækker skader på din egen bil. Som tommelfingerregel dækker kaskoforsikringen også din bil i den periode fra d. 16. november til d. 14. marts, når den skal holde parkeret i en lukket og aflåst garage eller bygning.

I modsætning til en almindelig bilforsikring, så er størrelsen på selvrisikoen ved en veteranbilforsikring som oftest fastsat hele vejen igennem, og forsikringssummen bestemmes ud fra veteranbilens dagsværdi. Foruden den lovpligtige ansvarsforsikring og den meget normale kaskoforsikring opkræves der derudover også afgifter og bidrag i henhold til loven, når du ejer en veteranbil.

Det er desværre langt fra alle forsikringsselskaber som tilbyder veteranbilforsikringer. Nogle af de selskaber hvor du i øjeblikket kan få en forsikring af din veteranbil kan nævnes: Alm. Brand (Nordisk Veteran), Thisted Forsikring (Veteranforsikring Danmark), Runa Forsikring og GF Forsikring (GF Veteran). Til trods for dette får du til gengæld en mere personlig betjening, end hvis du har forsikret din bil som værende et almindeligt køretøj.

Regler for forsikring af en veteranbil

Når du ønsker at tegne en forsikring til din veteranbil, så er det meget vigtigt, at du overholde de ellers meget strenge krav, som der er fra forsikringsselskabernes side. Gør du ikke dette skal du i stedet forsikre din bil med en almindelig bilforsikring. En veteranbil må f.eks. kun køre på de danske veje mellem d. 15. marts og d. 15. november, hvilket bl.a. er en af årsagerne til, at en sådan bil kræver en forsikring af veteranbiler.

Blandt kravene til din veteranbil er blandt andet, at den skal være mindst 35 år gammel. Derudover skal veteranbilen fremgå i original stand. Det vil sige, at du ikke må have foretaget nogle ændringer på den. Har du haft enkelte dele, som ikke har virket længere, så har du skulle udskifte dem med 100% identiske dele, for at bibeholde din bils status som en veteranbil. Du vil derfor blive bedt om at kunne billeddokumentere, at udskiftningen af delene er gjort korrekt og med de rigtige dele.

Derudover skal du være medlem af en veterankøretøjsklub, og sørge for at beskytte din bil, når du ikke bruger den. Den skal således opbevares i en lukket og aflåst garage eller bygning. Sidst men ikke mindst er det også vigtigt, at du har en brand- eller pulverslukker med dig i veteranbilen grundet dens høje alder og risiko for f.eks. selvantændelse, hvis motoren overophedes.